Jonas Frølund er en fin ung musiker og performer. Med sine klarinetter kan han tryllebinde sit publikum og finde ind til interessante afkroge af musikken. På sin debut CD indleder den 26-årige klarinettist med en kadence til førstesatsen i Carl Nielsens Klarinetkoncert. Det lyder lovende, men i stedet for at fordybe sig yderligere i værket, præsentere han et kludetæppe af nye danske værker af Mette Nielsen, Bent Sørensen, Gunnar Berg, Poul Ruders og Simon Steen-Andersen omkranset af Stravinskijs Tre stykker for Klarinetsolo og en engelskhornsolo fra Wagners opera Tristan og Isolde udsat for basklarinet. Det er imponerende varieret og dygtigt udført. Et godt signal til omverden, men også anstrengende at lytte til hjemme i stuen.
Solo Alone and more Jonas Frølund, clarinet, CD OUR Recordings